Musik- hjælp til noder for the newbies

I takt med, at jeg startede på den kunstneriske studieretning MU (A) EN (A) SA (B), uden at have nogen kendskab til musik, har jeg måtte læse teorien på nettet, da det ofte var lettere at forstå hjemmesiderne end fagbogen.

I 3- og 4- klange brugte denne hjemmeside:

• http://oleviolin.com/violin/da/HarmoniAkkorder2.htm

Hvor opbygningen af terts-stabler var lettere at huske, end lærens version til at analysere hvilken slags septim-akkord der er tale om.

Denne hjemmeside har været en stor hjælp gennem alle tre år, og har endnu ikke  fået fejl i en opgave, hvor jeg har brugt dette.

Derudover har jeg brugt denne hjemmeside:

• http://www.musikipedia.dk/teori

Som indeholder hjælp til teori, analyse, noder, osv.

Fiction Essay: (Det litterære Essay)

Igen har jeg set en video, hvor jeg skrev noterne ned.
Videoen kan findes her: https://www.youtube.com/watch?v=h2Isx4-qh6I

Igen er det noter, som kan tages med til eksamen. :)

Fiction Essay

Analyse: dig der vælger forskellige brikker forskellige brikker fx personer, miljø, fortæller og teknik.

Fortolkning: dig der samler brikkerne fra analysen.

Før du skriver:

Inden: læs teksten, tage noter, understrege i teksten, og find temaet.

Temaet er indgangsvinklen / den røde tråd gennem teksten.

Temaet er det du synes at teksten handler mest om, det der fylder mest.

Hjælpe-spørgsmål til at finde temaet:

• Hvad har været den centrale problemstilling?
• Hvilke problemer behandles gennem historien? (fx kærlighed, fordomme, ensomhed, drømme, osv.)

Lad temaet styre din indgangsvinkel og fortolkning igennem resten af opgaven.

Efter forarbejdet:

     Essayets opbygning:

• En indledning.
• En hoveddel bestående af 3 afsnit.
• En afslutning.

Indledningen:

• Introducer til temaet.
• Generelt om temaet.
• Fokuser på præcis det, som dit litterære essay skal handle om.
• Kom ind på teksten. ( ikke give resume.)
• Indrag teksten i indledningen. (Hvordan er teksten med til at belyse temaet?)
• Nævn tekstens titel og forfatter på en naturlig måde.
• Præsenter dit fokus.
• Giv en flig af fortolkningen allerede i indledningen. (Vækker læserens fokus og interesse.)

God ide at starte med en foreløbig indledning, og først til sidst skrive den endelige indledning. (Du ved nemlig først til sidst, hvad din indledning skal indholde.)

Hoveddelen:

• Udfolde analyse og fortolkningen, og besvare spørgsmålene fra opgaveformuleringen. 
• Ligger brikkerne frem som du eller opgaveformuleringen har udvalgt. (Eller synes kunne være interessant.)
• Henvise hele tiden til temaet ved hver brik.
• GOD IDE at lade hoveddelen bestå af 3 AFSNIT.

1. Hovedafsnit:

• Skal lægge et fundament for resten af essayet.
• Medtag noget om personerne i teksten.
• Evt. noget om fortællerteknikken. 

2. Hovedafsnit:

• Noget teknisk fx skrivestilen, sproget, virkemidlerne som forfatterne benytter til at påvirke læseren, osv.
• Vigtigt at du holder fokus. ( Hvad var det for et tema, som du forsøgte at belyse? Hvad er det for en indgangsvinkel du har valgt?) Dvs. at hvis du analyserer sproget, så skal du koble det sammen med temaet. (Hvorfor er det at forfatteren benytter det her sprog, og hvad siger det om det tema, som du har valgt at belyse?)

3. Hovedafsnit:

• Kan igen tage fat på personerne i teksten.
• Kig på problemstillingerne.
• Kig på titlen.
• Afslutningen.
• Ting i den her dur.
• Ofte oplagt at kigge på titel og afslutning.
• Herfra bevæger man sig over i den endelige fortolkning.

Afslutning:

• Med udgangspunkt i analyse og fortolkningen. ( De 3 hovedafsnit.) Skal du samle trådene.
• Overordnet fortolkning.
• Genlæs indledningen igen.
• Saml op på nogle af de ting, som du anvendte i indledningen, og brug gerne nogle af de samme ord. (Det skaber en cirkel-struktur i opgaven.)

Husk at skrive Essay er sjovt - især hvis man ser teksten fra forskellige vinkler :)

Kronikken - er stadig under konstruktion, men den kan godt bruges.

Kronikken

Hvad er en kronik?

En kronik er en opgavetype, hvor du skal:

-     * Læse en eller flere tekster (artikler, taler, interviews, etc.)

-     * Redegøre for dele af teksternes indhold

-     * Karakterisere argumentationerne

-     * Diskuterer synspunkterne/ problemstillingerne i teksten.

Du skal kunne brede teksterne ud for dine læsere i form af:

-     * Redegørelse/sammenfatning

-     * Karakteristik

-     * Diskussion

Med ”brede ud” menes der, at du skal sætte din læser ind i emnet, og få denne til at forstå, hvilke synspunkter, holdninger og problemstillingerne teksterne indeholder.

DET ER IKKE DET SAMME SOM EN KRONIK FRA AVISEN!! x’D

De deler andre ting end kun navnefællesskabet, dog vil dansk kronikken redegøre for teksterne, og diskuterer tekstens problemstillinger.

Hvordan skriver man en kronik?

Trin 1 – Før man begynder at skrive skriver.

Inden du begynder at skrive, skal du lige lave lidt forarbejde.

 Det er nemlig med til at gøre din kronik, så meget bedre.

Inden du begynder med den 1.gennemlæsning af teksten, skal du lige genre bestemme den. Dvs. er det en artikel, taler, interviews eller noget helt fjerde.

Grunden til at genrebestemmelsen er vigtig, skyldes at man arbejder med de forskellige genre på forskellige måder.

Er genren lavet for at:

-     * Infomere

-     * Diskuterer eller måske at manipulere med dig

Efter at have genrebestemt teksten, skal du i gang med 1. gennemlæsning. Du skal ikke tage noter eller understrege i teksten, dette kommer senere. 

Tænk i stedet over, hvilke hovedsynspunkter det er, som teksterne udtrykker. 

Nu hvor du har styr på indholdet af teksterne, skal du i gang med at analyseret opgaveformuleringen.

Opgaveformuleringen sætter rammerne for det arbejde, som du skal i din kronik. 

 Den giver dig nogle punkter, som du skal lede efter i din 2. gennemlæsning af teksterne.

På med arbejdstøjet, og find analysebrillerne frem!

Opgaveformuleringen giver dig nogle ”punkter”, som skal være med til at styre, hvad det er du skal lede efter i din 2. gennemlæsning af teksterne.

Fokusset for din kronik skal ligge på en problemstilling, som temaet/emnet lægger op til. Og du finder temaet/ emnet for din opgave i problemformuleringens første sætning. Fx ”Skriv en kronik om overvågning.”, hvor emnet, der skal behandles i opgaven, er overvågning.  Dvs. den første sætning i problemformuleringen, er det første sted du starter.

Arbejdsmetoderne:

·       *  Redegør

·       *  Karakteriser

·       *  Sammenfat

·       * Og diskuter

Er de metoder som ”punkterne” indeholder, og er alle måder hvorpå man kan arbejde med tekstens fælles tema. 

Nogen befinder sig på det redegørende niveau, hvor man trækker ting ud af teksten og efterfølgende gengiver dem.

Mens man i andre skal dybt ned i teksten og analysere.

Der kan også være arbejdsmetoder, hvor du selv bliver bedt om, at give dine egne meninger og holdninger.

Mens der også er andre metoder, hvor du overhovedet ikke må vise dine egne meninger og holdninger.

Anden gennemlæsning

Du vil få brug for enten en computer eller et notepapir, som du kan have ved siden af dig. 

Skriv punkterne for opgaveformuleringen op, med god plads imellem dem, og gå så i gang med at læse teksten for anden gang. Hver gang du støder på et sted i teksten, som behandler et af punkterne, skal du overstrege det og tager noter til det på enten computer eller notepapir.

Noter kunne være citater, kommentarer, eller analyser – altså alt, som der er med til at besvare punktet, og give dig en forståelse for selve problemstillingen. 

Dette vil gøre det lettere for dig at overskue, hvilke af dine ”guldkorn” som skal med i din disposition og senere i din endelige kronik. 

2.Trin- Lav en disposition

Når du føler, at du har styr på analyse arbejdet, er det tid til at lave en disposition, der skal fungere som arbejdspapir/ skabelon for din kronik.

I dispositionen skriver du ned på et notatform, om hvordan du har tænkt dig at strukturere din kronik.

Det kan være:

·      *  Hvad der skal være med i din indledning

·      *   Hvad du vil redegøre for

·      * Hvordan du vil føre din argumentation og hvordan den skal pege hen imod konklusionen

Nu skulle du gerne sidde med en færdig disposition foran dig, og du er nu klar til at skrive selve kronikken.

3. Trin – Skriv kronikken

Kronikken, det er en opgavetype, som har redegørelsen, karakteristikken, diskussionen og argumentationen som formål.

Kronikken falder i fem hovedele, som du skal tænke over når du skriver.

Opbygning:

·        *  Indledning + præsentation ca. 1/4 side

·       * Redegørelse ca. ½-3/4 side

·        *Karakteristik ca. 1-2 side

·       * Diskussion ca.1-1½ side

·       *  Afslutning (konklusion/vurdering) ca 1/4

Spørg din lære, hvor lang han/hun vil have de forskellige dele skal fylde.

I indledningen definere du problemstillingen, som du fandt den i opgaveformuleringen (Denne vinkling du selv skal finde), og du skal sætte din læser ind i, hvad din kronik vil handle om, og hvilke tekster den vil fokusere på. Du vil gerne slutte indledningen af med en præsentation af teksten/ materialet.

- skrives til sidst, ellers skal den kigges på igen når du er færdig med opgaven.
- fang læseren
- tragt indledning
- tema hovedsynspunkt
- (stil et spørgsmål) fx. "perter madsen syner ungdomsuddannelse er noget lort". Men er det noget lort?

Redegørelsen:
- være objektiv -> ingen af dine egne holdninger eller vurderinger
- IKKE REFERERE
- Dokumenter, hvor du finder synspunkterne
- Ironi i tekst= du skal finde holdninger mellem linjerne
- kort og neutralt fremføre de MEST CENTRALE holdninger i teksten.
- teksten må ikke farves af dine egne holdninger. "De her mennesker synes noget"
- variation. Ikke "rask mener, rask mener, rask mener" men fx. "ifølge rask, rask mener, rask siger"

1. hovedsynspunkt: forklares + eks.
2. undersynspunkt
3.undersynspunkt
4. undersynspunkt
(undersynspunkter kan indledes med: ydermere mener Rask)

I karakteristikken skal du arbejde med argumentations-formen i teksten. Her skal du finde de særprægede eller særlige træk ved teksten, der i sammenhængen er særlig interessante/ betydningsfulde. Derefter skal du forklare, hvorfor netop lige disse er vigtige. Du skal kun lave en karakteristik, hvis du bliver bedt om det i opgaveformuleringen. -> det er ofte argumentationsanalysen.

Eksempel på 3 karakteristik:
* argument
* appel
* stilestik

Udover argumentations analyse kan du også se på, f.eks.:

•  troper figurer
•  diskurs analyse
•  billedsprog
•  symboler
•  humor og ironi
•  sprogets opbygning
•  sætnings-struktur
•  kommunikations situationene: retoriske pentagram.

Okay den her tekst den har sagt noget, men er der andre der mener noget andet?

I Diskussionen der sætter du de forskellige synspunkter op imod hinanden, og du argumentere for, hvorfor du kan tilslutte dig, det ene synspunkt mere end du kan tilslutte dig det andet. Her er det altså argumentationen, som er vigtigst. Diskussionen skal ende i en konklusion.

• Tag fat i de synspunkter du lige har behandlet.
• Forhold dig til emnet ved at inddrage andre synspunkter.
• Må godt give udtryk for egen holdninger, dog skal du kunne argumentere for dem via. teksten eller den tekst du har fundet på nettet. f.eks. "Rask synes skolen er noget lort. Dette er alle dog ikke enige i, f.eks. mener politikerne i folketinget, at skolen er godt. Dette skyldes måske, at politikernes vælger er veluddannede...." o.s.v.  
• egen holdning kan udtrykke skjult via. brug af "man"

I konklusionen her samler du op på, hvad du har diskuteret, og hvad du har redegjort for. Du skal vise læseren, hvad det er du er kommet frem til. Husk på at kronikken sigter imod en afsluttet og afrundet opgave.

• hvad fandt du ud af i redegørelsen?
• hvad fandt du ud af i diskussionen?
• hvad har du fundet ud af ud fra det?

Formålet med kronikken er, at få læseren til at tænke videre over det emne/ den problemstilling, som du har diskuteret og argumenteret for, så sørg for at dit afsluttende afsnit, får læseren til at tænke videre.

Hold dig fra at...:
- bruge begreber som hovedperson og forfatter -> dette høre til den litterære artikel
- forklar ikke alt, vælg 3 punkter i karakteristikken som du går i dybden med.
fx: dette er kun eksempler - dvs. du kan ikke bruge dem medmindre det giver mening i fht. din opgave.
* Tema
* Fortæller
* Symboler

hvert afsnit skal have topic sentence, hvor du skriver ca. en sætning hvor du giver en kort forklaring, som du efterfølgende uddyber. f.eks. "

Ting du gerne vil have med i din opgave:
- hvert afsnit skal have topic sentence, hvor du skriver ca. en sætning hvor du giver en kort forklaring, som du efterfølgende uddyber. f.eks. "...
- præsentation af teksten på ca. 1,5 linje og gerne i slutningen af indledningen -> forfatter,år, trykt i, etc.
- 3-5 hovedsynspunkter i en tekst + 2-3 undersynspunkter. Det er anbefalet at udvælge 3 hovedsynspunkter, som man går i dybden med.

Husk på - det er altid en god ide ikke at lave afleveringerne i sidste sekund ☺ <- sorry history teacher's influence T.            T

Den litterære Artikel- under konstruktion

Den litterære artikel

Denne instruktion på opgaven, har for mig været en stor hjælp.
Jeg så en video, hvor en lære forklarede opgaven, mens jeg skrev det vigtige ned. 
Jeg forsøger derudover at advare mod fejl, som jeg har set i andres opgaver, mens jeg samtidig gør opmærksom på ting, der kan forbedre din opgave.
I denne opgave har læseren ikke kendskab til teksten, som du har arbejdet med.

En opgavetype, hvor du skal:

-         Læse en eller flere tekster (fx noveller, digte, uddrag fra roman, drama)

-         Analysere teksterne

-         Formidle fortolkning og tema/ budskab til læseren.

Litterære redskaber:

-         Fortæller og synsvinkel

-         Personkarakteristik

-         Tid og miljø

-         Komposition

-         Sprog

-         Tema og budskab

Hvad for et fokus du har lagt på opgaven?

Trin 1. - forberedelsen/ forarbejdet

Før du begynder: (vil gøre det lettere at arbejde med opgaven)

-         Første gennemlæsning – tænk over:

o   Hvor forgår handlingen?

o   Hvornår forgår handlingen?

o   Hvem handler teksten om?

o   Hvad handler teksten om?

o   Hvad sker der?

o   Hvorfor sker det?

-         Derefter skal du forberede din 2. gennemlæsning

-kig på de ting du skal have med, og hvor de fokus skal ligge. (dvs. kig på opgaveformulering.)

-         Hver gang du støder på noget i teksten, som behandler noget fra opgaveformuleringen, skal du markere det og tage noter til det. ( det vil hjælpe dig med, at udtømme teksten for det, der er relevant for din opgave.

Trin 2. – lav en disposition

Litterær artikel har 3 hoveddele:

·        Indledning (problemstillingen) ---problem

·        Hoveddel (analysen)----mellem regning

·        Afslutning/konklusion (fortolkningen)-----facit

Analyse og fortolkning skal være subjektiv, dvs. en ud af mange.

I dispositionen skriver du ned, hvordan du har tænkt dig, at strukturere din opgave.

-         Fx skrive ned, hvad du har tænkt dig at skrive i indledningen, hvilken rækkefølge du vil placere de forskellige dele af analysen, hvordan de skal lede mod den overordnede konklusion.

-         Husk at tænke over din røde tråd gennem hele teksten.

-         Dvs. sørg for at alle tingene gennem hele din litterære artikel hænger sammen, så at tingene bygges oven på hinanden hele vejen frem mod konklusionen. (DET ER MEGET VIGTIGT!)

-         Din litterære artikel må ikke tage udgangspunkt i dig selv og dine egne private overvejelser. Dvs. ikke noget med at skrive fx:

·        Jeg synes…

·        Jeg mener…

·        Jeg går ud fra…

Dit personlige præg skal ligge i dit fokus, din analyse og din fortolkning. Men ikke i holdninger og meninger- din opgaves fortæller er objektiv. 

Trin 3. –skriv opgaven

Titel:

Din opgaves titel SKAL være tekstens navn. Hvis man fx. skrev en litterær artikel om novellen "Blomster" af Katrine Marie Guldager, så skal titlen IKKE hede "Litterær Artikel af Blomster"/ "Litterære Artikel udarbejdet af X" eller "Litterær Artikel af en novelle". Titlen skal bare være "Blomster". Intet andet skal tilføjes!

Indledningen:

·        Faktuelle oplysninger om teksten, som du skal have frem, samtidig med lidt begyndende
analyse.

·        Den skal gi’ nogle centrale konklusioner, men forholdsvis kort.

·        Lav en pangindledning – en indledning der griber læseren, slår tekstens tone og evt. tema an.

·        Benyt dig også gerne af tragtindledning- fra generelt til konkret

·        Præsenter dit fokus – fx central konklusion, som du giver i starten.

·        Faktuelle oplysninger – forfatter, antologi, udgivelsesår.

Hoveddel:

-         Tænk over følgende:

o   Din læser har læst teksterne – referat er ikke nødvendigt

-         Vigtigt at du staver rigtigt, kommatere rigtigt, og anvender et pænt g ordenligt dansk sprog.

-         Brug ikke underoverskrifter- dvs. at skrive indledning, analyse og konklusion. Bind i stedet afsnittene så tæt sammen, at underoverskrifterne ikke er vigtige.

-          Dokumenter hvor du har dine oplysninger fra, dvs. citater. Det viser at du er tekstnær og er nede og arbejde i teksten. (Husk at citere korrekt! – side tal og linje tal, hvis det også er nødvendigt)

 AFSNIT BESTÅR AF MERE END 3 LINJER!
* En god tommelfingerregel er at hvert afsnit skal helst fylde en halv side side, og lad vær med at skrive fx:

 "Fortælleren er en jeg-fortæller, som har en indresynsvinkel. Dette gør at læseren kan identificerer sig med hovedpersonen.

Personerne i teksten er....."

Det lille afsnit  om fortælleren er kun 1,5 linje, og for ofte læren til at se rødt. (og det er den pæne måde at beskrive lærens reaktion på...)

Analyse:
- God ide at starte med komposition
- forskelligt hvad man ellers skal kigge på, da dette afhænger af teksten.
- mulige ting at kigge på er:

• Fortælleren
• Fortællerteknikken
• Synsvinkel
• Fremstillingsform
• Sprog
• Stil
• Forholdet mellem personerne
• Person-karakteristik
• Osv.

Ikke for mange analysepunkter, da det vil gøre opgaven ustruktureret og give den en manglende dybde. Ca. 4 analyse punkter er en god ide.

Hvad du helt præcis vælger at analyserer, afhænger af din påstand om tekstens budskab. Så sørg altid for at bruge analysen til at bevise din påstand.

Sproget:

Sproget i den litterære artikel skal være akademisk, og du skal huske at bruge fagbegreber. Dog skal du ikke bare remse fagbegreber op, da det vil virke som om, at du bare har skrevet af fra et stykke papir. Sørg istedet for at komme med eksempler fra teksten, hvor de forskellige ting kan ses. 

Det kan derudover også betale sig at tænke over syntaksen.

HUSK; "subjektivitet nej Tak, objektivitet ja Tak!"

Citater:

- Når du citerer skal du angive hvor i teksten du har fundet citatet. Dette angives med linje og side tal.  ( I nogle tekster kan man dog nøjes med linje angivelse. )

- Citaterne angives enten med anførelsestegn eller skrives i kursiv.

- Citater skal helst fylde 1-1,5 linjes længde, da de ellers vil blive for lange.

- I tilfælde af knækprosa-digt, angives linjeskift med / , for at markere at linjerne er delt, eller...;

man kan 

skrive linjerne op 

i et afsnit

for sig selv

hvorefter man kommenterer på citatet.

- Citatet bruges til at underbygge dine påstande.

Afslutning/ konklusion:

-         Stil dig selv disse spørgsmål:

o   Er du nået frem til det du lagde op til i konklusionen?

o   Har du udvist indsigt og forståelse for, hvad den her tekst handler om?

o   Har du fået din udlægning fortolkning til at fremstå klart og nuanceret?

-         Konklusionen er for dig  en sidste chance for, at vise læseren at du har styr på overstående.

-         Et godt trick er, at genlæse din indledning. Få de ting du bragte op i indledningen til at ende i konklusionen. På den måde vil indledning og konklusion til at hænge sammen i en cirkelstruktur.

Perspektivering:

-         Ligger til sidst i din opgave, men du må godt inddrage den løbende i din analyse, så længe du husker at konkludere på den til sidst.

-         Genremæssig perspektivering:

o   Hvilke elementer kendetegner teksten som novelle, digt, fabel, eventyr, osv.

-         Stilmæssig perspektivering:

o   Hvilke elementer i teksten, der kan betegnes som minimalistiske med en henvisning til, hvordan og hvorfor trækkene kan karakteriseres som minimalistiske.

-         Periodemæssig perspektivering:

o   Hvilke elementer i teksten, der kendetegner den som modernistisk, postmoderne eller noget helt tredje.

Husk på at der ikke kun er en rigtig løsning, når det kommer til den litterære analyse. Din opgave er kun en blandt mange rigtige løsninger. ☺☻☺☻

Kronikken

Kronikken

Er blevet overfaldet med denne opgavetype i en lang periode,og selvom jeg prøvede at forbedre min kronik, blev karakteren ved med at være på 4. Da jeg så endelig besluttede mig for at se, hvad jeg kunne finde af råd og forklaringer til opgavetypen, fik jeg bedre forståelse for opgaven og endte med at få 7-10. Det skal så lige siges at der ikke var nogen der fik 12, og kun en fik 10. 

Selvom opgaven virker, som en ny måde for lærene at plage eleverne på, er den faktisk ret simpel.

Jeg vil senere lægge et "stikords-ark" op i dette indlæg, men indtil videre kan jeg kun lægge links op.

Linksne er en video + producentens egne noter. Da jeg ikke selv har noterne, kan jeg ikke garantere for deres indhold. Jeg kan kun garantere for, at videoen er en stor hjælp.

Video; http://www.studieportalen.dk/Video/Saadan-skriver-du-en-kronik-i-dansk-paa-STX-118.aspx

Guldnoter: http://www.studienet.dk/Opgaver/Kronik-174021.aspx?utm_source=http://www.studieportalen.dk&utm_medium=video&utm_campaign=Video_kronik

Husk- At lave lektier er sjovt, især når det ikke er Wikipedias opgave som bliver bedømt ☺