Kronikken - er stadig under konstruktion, men den kan godt bruges.

Kronikken

Hvad er en kronik?

En kronik er en opgavetype, hvor du skal:

-     * Læse en eller flere tekster (artikler, taler, interviews, etc.)

-     * Redegøre for dele af teksternes indhold

-     * Karakterisere argumentationerne

-     * Diskuterer synspunkterne/ problemstillingerne i teksten.

Du skal kunne brede teksterne ud for dine læsere i form af:

-     * Redegørelse/sammenfatning

-     * Karakteristik

-     * Diskussion

Med ”brede ud” menes der, at du skal sætte din læser ind i emnet, og få denne til at forstå, hvilke synspunkter, holdninger og problemstillingerne teksterne indeholder.

DET ER IKKE DET SAMME SOM EN KRONIK FRA AVISEN!! x’D

De deler andre ting end kun navnefællesskabet, dog vil dansk kronikken redegøre for teksterne, og diskuterer tekstens problemstillinger.

Hvordan skriver man en kronik?

Trin 1 – Før man begynder at skrive skriver.

Inden du begynder at skrive, skal du lige lave lidt forarbejde.

 Det er nemlig med til at gøre din kronik, så meget bedre.

Inden du begynder med den 1.gennemlæsning af teksten, skal du lige genre bestemme den. Dvs. er det en artikel, taler, interviews eller noget helt fjerde.

Grunden til at genrebestemmelsen er vigtig, skyldes at man arbejder med de forskellige genre på forskellige måder.

Er genren lavet for at:

-     * Infomere

-     * Diskuterer eller måske at manipulere med dig

Efter at have genrebestemt teksten, skal du i gang med 1. gennemlæsning. Du skal ikke tage noter eller understrege i teksten, dette kommer senere. 

Tænk i stedet over, hvilke hovedsynspunkter det er, som teksterne udtrykker. 

Nu hvor du har styr på indholdet af teksterne, skal du i gang med at analyseret opgaveformuleringen.

Opgaveformuleringen sætter rammerne for det arbejde, som du skal i din kronik. 

 Den giver dig nogle punkter, som du skal lede efter i din 2. gennemlæsning af teksterne.

På med arbejdstøjet, og find analysebrillerne frem!

Opgaveformuleringen giver dig nogle ”punkter”, som skal være med til at styre, hvad det er du skal lede efter i din 2. gennemlæsning af teksterne.

Fokusset for din kronik skal ligge på en problemstilling, som temaet/emnet lægger op til. Og du finder temaet/ emnet for din opgave i problemformuleringens første sætning. Fx ”Skriv en kronik om overvågning.”, hvor emnet, der skal behandles i opgaven, er overvågning.  Dvs. den første sætning i problemformuleringen, er det første sted du starter.

Arbejdsmetoderne:

·       *  Redegør

·       *  Karakteriser

·       *  Sammenfat

·       * Og diskuter

Er de metoder som ”punkterne” indeholder, og er alle måder hvorpå man kan arbejde med tekstens fælles tema. 

Nogen befinder sig på det redegørende niveau, hvor man trækker ting ud af teksten og efterfølgende gengiver dem.

Mens man i andre skal dybt ned i teksten og analysere.

Der kan også være arbejdsmetoder, hvor du selv bliver bedt om, at give dine egne meninger og holdninger.

Mens der også er andre metoder, hvor du overhovedet ikke må vise dine egne meninger og holdninger.

Anden gennemlæsning

Du vil få brug for enten en computer eller et notepapir, som du kan have ved siden af dig. 

Skriv punkterne for opgaveformuleringen op, med god plads imellem dem, og gå så i gang med at læse teksten for anden gang. Hver gang du støder på et sted i teksten, som behandler et af punkterne, skal du overstrege det og tager noter til det på enten computer eller notepapir.

Noter kunne være citater, kommentarer, eller analyser – altså alt, som der er med til at besvare punktet, og give dig en forståelse for selve problemstillingen. 

Dette vil gøre det lettere for dig at overskue, hvilke af dine ”guldkorn” som skal med i din disposition og senere i din endelige kronik. 

2.Trin- Lav en disposition

Når du føler, at du har styr på analyse arbejdet, er det tid til at lave en disposition, der skal fungere som arbejdspapir/ skabelon for din kronik.

I dispositionen skriver du ned på et notatform, om hvordan du har tænkt dig at strukturere din kronik.

Det kan være:

·      *  Hvad der skal være med i din indledning

·      *   Hvad du vil redegøre for

·      * Hvordan du vil føre din argumentation og hvordan den skal pege hen imod konklusionen

Nu skulle du gerne sidde med en færdig disposition foran dig, og du er nu klar til at skrive selve kronikken.

3. Trin – Skriv kronikken

Kronikken, det er en opgavetype, som har redegørelsen, karakteristikken, diskussionen og argumentationen som formål.

Kronikken falder i fem hovedele, som du skal tænke over når du skriver.

Opbygning:

·        *  Indledning + præsentation ca. 1/4 side

·       * Redegørelse ca. ½-3/4 side

·        *Karakteristik ca. 1-2 side

·       * Diskussion ca.1-1½ side

·       *  Afslutning (konklusion/vurdering) ca 1/4

Spørg din lære, hvor lang han/hun vil have de forskellige dele skal fylde.

I indledningen definere du problemstillingen, som du fandt den i opgaveformuleringen (Denne vinkling du selv skal finde), og du skal sætte din læser ind i, hvad din kronik vil handle om, og hvilke tekster den vil fokusere på. Du vil gerne slutte indledningen af med en præsentation af teksten/ materialet.

- skrives til sidst, ellers skal den kigges på igen når du er færdig med opgaven.
- fang læseren
- tragt indledning
- tema hovedsynspunkt
- (stil et spørgsmål) fx. "perter madsen syner ungdomsuddannelse er noget lort". Men er det noget lort?

Redegørelsen:
- være objektiv -> ingen af dine egne holdninger eller vurderinger
- IKKE REFERERE
- Dokumenter, hvor du finder synspunkterne
- Ironi i tekst= du skal finde holdninger mellem linjerne
- kort og neutralt fremføre de MEST CENTRALE holdninger i teksten.
- teksten må ikke farves af dine egne holdninger. "De her mennesker synes noget"
- variation. Ikke "rask mener, rask mener, rask mener" men fx. "ifølge rask, rask mener, rask siger"

1. hovedsynspunkt: forklares + eks.
2. undersynspunkt
3.undersynspunkt
4. undersynspunkt
(undersynspunkter kan indledes med: ydermere mener Rask)

I karakteristikken skal du arbejde med argumentations-formen i teksten. Her skal du finde de særprægede eller særlige træk ved teksten, der i sammenhængen er særlig interessante/ betydningsfulde. Derefter skal du forklare, hvorfor netop lige disse er vigtige. Du skal kun lave en karakteristik, hvis du bliver bedt om det i opgaveformuleringen. -> det er ofte argumentationsanalysen.

Eksempel på 3 karakteristik:
* argument
* appel
* stilestik

Udover argumentations analyse kan du også se på, f.eks.:

•  troper figurer
•  diskurs analyse
•  billedsprog
•  symboler
•  humor og ironi
•  sprogets opbygning
•  sætnings-struktur
•  kommunikations situationene: retoriske pentagram.

Okay den her tekst den har sagt noget, men er der andre der mener noget andet?

I Diskussionen der sætter du de forskellige synspunkter op imod hinanden, og du argumentere for, hvorfor du kan tilslutte dig, det ene synspunkt mere end du kan tilslutte dig det andet. Her er det altså argumentationen, som er vigtigst. Diskussionen skal ende i en konklusion.

• Tag fat i de synspunkter du lige har behandlet.
• Forhold dig til emnet ved at inddrage andre synspunkter.
• Må godt give udtryk for egen holdninger, dog skal du kunne argumentere for dem via. teksten eller den tekst du har fundet på nettet. f.eks. "Rask synes skolen er noget lort. Dette er alle dog ikke enige i, f.eks. mener politikerne i folketinget, at skolen er godt. Dette skyldes måske, at politikernes vælger er veluddannede...." o.s.v.  
• egen holdning kan udtrykke skjult via. brug af "man"

I konklusionen her samler du op på, hvad du har diskuteret, og hvad du har redegjort for. Du skal vise læseren, hvad det er du er kommet frem til. Husk på at kronikken sigter imod en afsluttet og afrundet opgave.

• hvad fandt du ud af i redegørelsen?
• hvad fandt du ud af i diskussionen?
• hvad har du fundet ud af ud fra det?

Formålet med kronikken er, at få læseren til at tænke videre over det emne/ den problemstilling, som du har diskuteret og argumenteret for, så sørg for at dit afsluttende afsnit, får læseren til at tænke videre.

Hold dig fra at...:
- bruge begreber som hovedperson og forfatter -> dette høre til den litterære artikel
- forklar ikke alt, vælg 3 punkter i karakteristikken som du går i dybden med.
fx: dette er kun eksempler - dvs. du kan ikke bruge dem medmindre det giver mening i fht. din opgave.
* Tema
* Fortæller
* Symboler

hvert afsnit skal have topic sentence, hvor du skriver ca. en sætning hvor du giver en kort forklaring, som du efterfølgende uddyber. f.eks. "

Ting du gerne vil have med i din opgave:
- hvert afsnit skal have topic sentence, hvor du skriver ca. en sætning hvor du giver en kort forklaring, som du efterfølgende uddyber. f.eks. "...
- præsentation af teksten på ca. 1,5 linje og gerne i slutningen af indledningen -> forfatter,år, trykt i, etc.
- 3-5 hovedsynspunkter i en tekst + 2-3 undersynspunkter. Det er anbefalet at udvælge 3 hovedsynspunkter, som man går i dybden med.

Husk på - det er altid en god ide ikke at lave afleveringerne i sidste sekund ☺ <- sorry history teacher's influence T.            T